top of page

UNGE ORD

FRA HJERNE OG HJERTE TIL PAPIR

DERFOR

UNGE ORD

ET LITTERATURPROJEKT,
DER IKKE HANDLER OM LITTERATUR

Ikke kun, ihvertfald.

UNGE ORDs vigtigste formål er at skabe et meningsfyldt møde- og ståsted for unge, der føler sig på udebane i den alkoholiserede festkultur eller i konkurrencesporten.

Vi lykkes med det:   

GYMNASIELÆREREN
Det betyder voldsomt meget for mine elever, at de ser deres tekster på tryk, at andre læser dem og at de bliver anerkendt.

I dag oplevede jeg en elev, der generelt har det svært, smile og være stolt af sig selv for første gang i gymnasietiden – han går i 3.g… 

Da jeg afsluttede undervisningen med at fortælle hans klassekammerater, at han får en tekst udgivet i en antologi, klappede hele klassen begejstret af ham.

Det var meget rørende – og er bare et eksempel på, hvor stor en betydning UNGE ORD har for de unge.  Det giver selvtillid og blod på tanden, og de oplever, at deres ord også har en betydning i den virkelighed, der ligger udenfor gymnasiet. Samtidig bliver de first-movers og rollemodeller for nye elever!

En anden blev venligt - men bestemt - skubbet afsted af sine kammerater. Han er ordblind og havde ingen tro på, at han ville kunne bidrage med noget. Jeg fik ham til at sende ind - og I udgav hans tekster!
   Forleden stod han på scenen med nye tekster og læste op ad fire omgange – foran forældre, søster, kammerater og øvrigt publikum! 


- Lisbeth Haulrig Bertelsen
Lektor, dansk og billedkunst
Frederiksværk Gymnasium

DET STARTEDE MED
CORONA LOCKDOWN...

Læs hele historien her

 

UO2020_digtsamlingen.jpg
Corona2020_Coronalyrik.jpg
Omslag_UNGE ORD 2021_digtsamlingen.jpg
Omslag_front_UNGE ORD 2022_digtsamlingen.png

OM UNGE ORD

UNGE ORD opstod i Coronalockdowns vacuum i foråret 2020, hvor ord hobede sig op i unge hoveder over hele landet. Som med alt andet overtryk eksploderede det hele i to bøger; en essay- og en digtsamling, som blev udgivet til skolestart 2020.

Eksplosionen havde antændt en ild, som ikke lod sig slukke. Invitationen til at skrive hvad der fyldte i året 2020 blev taget op af flere hundrede elever på landets folke- og gymnasieskoler, hvilket resulterede i UNGE ORDs 2020-kollektion; Digtsamlingen, novellesamlingen og freestyle-samlingen.

Siden 2021-kollektionen har vi fejret udgivelserne med et stort awardshow i København, hvor en fyldt sal med kendte forfattere, unge forfatterspirer, klassekammerater, lærere og forældre hylder de unge talenter.      

bottom of page